Partikelsporing

Abstract til et foredrag om 3D partikelsporingseksperimentet på Risø.

Partikelenergidissipation

Det første plot i hver af filerne viser partiklernes middelenergi som funktion af tiden siden z-koordinaten kom ind i det angivne interval. Det andet plot viser ændringen i partiklernes energi som funktion af tiden siden z-koordinaten kom ind i det angivne interval. Begge datasæt bliver vist sammen med en eksponentialfunktion der er passet til dataene i intervallet [0,1s:3,0s].

Inverse strukturfunktioner (Mark I)

Resultater:

Metode:

Der laves en $l(\delta v)$-tabel for hvert tidspunkt. Disse midles over alle tidspunkter.

Denne algoritme giver desværre resultater der er afhængige af målevolumenets størrelse, da man leder efter et ekstremum. Hvis man går over til at lave en $l(\delta v)$-tabel for hver partikel til hvert tidspunkt og midler disse skulle man undgå dette problem.

Støjmålinger på basis af diffusion

Når man fitter $\langle\Delta{x(\tau)}^2\rangle$ med en parabel nær nul finder man at målingerne er forskudt en anelse væk fra nul. Denne forskydning svarer til den dobbelte varians på positionsbestemmelsen.

Der er tilsyneladende ingen afhængighed af partikeltætheden.

Her er $\langle\Delta{x(\tau)}^2\rangle$ for x-, y- og z-komposanterne for kørsel 12:

Parablen er baseret på punkterne fra 40ms til 200ms.

Vi har også prøvet at fitte de inverse data med et inverst polynomium, så de små værdier får større vægt. Det giver mindre værdier for støjen end det direkte fit.

Hvis man ser på afhængigheden af frekvens og antal partikler i beholderen bemærker man at bortset fra det tilfælde hvor vi ser på henfaldende turbulens (f=0) er spredningen omtrent den samme.